Pigeholdet

Tirsdag d. 15 september 2015, under skybrud, hagl og lynnedslag, opstod historiens første kvinde Real L’Hôpital. Trods hård modstand fra vejrguderne blev første træning en kæmpe succes, da man som pige på polit ikke lader sig slå ud af lidt udfordringer.

 

På pigernes Real l’Hôpital er ambitionsniveauet højt! Vi bestræber os for tiden på at levere præcise indersidespark, ramme inden for målets 2 stolper og ikke mindst gennemgå alle udskejelser fra diverse fredagsbarer. Det er dog ikke kun sjov og ballade, og Real L’Hôpitals pigehold har allerede en masse kompetente fodboldspillere på holdet. Så hvis du ser dig selv som den kvindelige Lewandowski, så er der rig mulighed for, at være med til at bygge et seriøst fodboldhold op.

 

Træning foregår hver tirsdag kl. 18.00 i Fælledparken, og efter jul er planen at deltage i DBU’s fodboldturnering for kvinder. Uanset om man har spillet fodbold hele livet, eller aldrig har sparket til andet end tomme øldåser, så er alle polit piger velkomne til træning.

 

Hvis du er nysgerrig, så er vi heldigvis meget aktive på de sociale medier:

Facebook: https://www.facebook.com/pigereallhopital

Instagram: Politpigebold

 

 

Har du andre spørgsmål, kan du kontakte:

 

Christina Maria Andersen, 26236529

Anna Daugaard Sillasen, 28255894

 

 

©SSJ - 2011-17 - admin@real-lhopital.dk